Vi havde et stort ønske om at digitalisere tilmeldinger og booking af overnatning for vores gæster til vores årlige Odin Cruising & Meet. Derved kunne vi på forhånd få et overblik over antallet af deltagere på selve dagen.
Ledelsen i vores træfgruppe indgik i den forbindelse et samarbejde med Eventbilletten vedr. billetsalg, rådgivning og billet software. Samarbejdet er gået over al forventning på alle parametre! Den rådgivning og professionalisme som Eventbilletten har bidraget med vedr. opsætning, knowhow og omkring billethåndteringen, gjorde at vi valgte dem som samarbejdspartner.
På de afholdte strategimøder, blev vores ideer og ønsker vendt til brugbare løsninger i deres system. Den tilbudte løsning var en kombination af forsalg og et almindeligt online billetsalg efterfølgende. Alle data på økonomi, gæster og statistik for event/billetsalget samlet et sted. Vi oplevede at Eventbilletten altid var tilgængelige og hjælpsomme, hvis der opstod uforudsete udfordringer med billetsalget for vores gæster eller andet, hvilket var et vigtigt parameter for os.
Vi giver derfor Eventbilletten vores varmeste anbefaling til andre der ønsker at afholde events med billetsalg. På vegne af træfgruppen i ASM, Per Nielsen